Efter montering behandles alle synlige overflader med eksempel Collstrop lærketræsolie 2 gange i tynde lag. Vær ekstra opmærksom på at behandle endestykker og søm/skrue huller.
Terrassebrædder i sibirisk lærketræ skal udelukkende behandles med eksempel Collstrop Grundingsolie til lærke- og cedertræ.
Terrassebrædder grundes evt. endnu en gang efter montering.
Genbehandling
Ved genbehandling afrenses træet med grundrens/trærens, således det bliver frit for smuds, alger, støv, o.lign.
Er overfladebeskyttelsen slidt ned til det rå træ grundes 1-2 gange med eksempel Collstrop Grundingsolie til lærke- og cedertræ, og efterfølgende behandles med eksempel Collstrop Lærketræsolie i tynde lag. Terrassebrædder genbehandles udelukkende med eksempel Collstrop Grundingsolie til lærke- og cedertræ.
Genbehandlingsintervallet afhænger af påvirkningen af nedbør og sol, men er typisk 2-3 år for beklædning og 1 år for terrassebrædder.
Materiale- og korrosionsbeskyttelses krav
Fastgørelse af facadebeklædninger i Sibirisk Lærk udføres enten med rustfri skruer eller rustfri ringede kamsøm. Dette anbefales både for at undgå misfarvning samt for at holdbarheden, kvaliteten af træ og fastgørelse passer sammen.
Kvalitet A2 eller A4
Rustfri skruer i kvalitet A4 tåler saltvand og bruges derfor mest i forbindelse med søsport eller lignende. Du opnår derfor ikke en længere holdbarhed ved at bruge kvalitet A4. Alligevel anbefaler vi denne kvalitet fremfor A2, da skruen har en større styrke. Du har derved større chance for at skruen ikke vrider over.
Vælger du at bruge A2 kan du lette friktionen mærkbart og derved nedsætte vridkræfterne ved f.eks at spraye ekstra silikone frit glidemiddel
Fastgørelsesmetoder
For at sikre, at hvert enkelt brædt i facadebeklædningen kan svinde og kvælde uhindret, afhængigt af fugtvariationen hen over året, er placeringen samt antallet af søm eller skruer pr. understøtning meget vigtigt.
Der bør kun fastgøres med ét søm eller én skrue pr. befæstigelse, bl.a. for at undgå revner og flækning af brædderne.
Søm eller skruer skal fastgøres, så hovedet flugter med træoverfladen. Desuden skal de placeres mindst 50 mm fra endetræ for at undgå betydende revner/flækninger til endetræet. Dykkes hovedet i forhold til træoverfladen blottes endetræ i søm- eller skruehullet, og der vil være risiko for revnedannelser. Store sømdimensioner og anvendelse af spun skruer uden forboring kan også føre til revnedannelser. Alle de nævnte forhold vil forøge risikoen for en uhensigtsmæssig fugtoptagelse i træet, der vil kunne reducere facadebeklædningens og overfladebehandlingens levetid.
En trækonstruktions holdbarhed kan forøges væsentligt ved at udnytte træets naturlige egenskaber. Træ suger langt hurtigere vand gennem endetræet end gennem sidetræet. Det betyder, at hvis træet vendes rigtigt i konstruktionen, så vandet naturligt kan løbe af, og hvis endetræ overdækkes eller skråtstilles samt forsegles, kan de uundgåelige fugtvariationer ved udendørs anvendelse formindskes væsentligt. Hermed nedsættes risikoen for at træet opfugtes over længere perioder til et niveau, hvor specielt svampeangreb bliver en risikofaktor. Yderligere formindskes træets svind og udvidelse, så træet revner mindst muligt.